Thesis by Susan Strang: EXISTENTIAL CHALLENGES AND COPING IN PALLIATIVE CANCER CARE – Experiences of patients and family members
September 7, 2010
Susan Strang has defended a ph.d.-thesis at the Karolinske Institutet in Sweden in 2008 with the title Existential Challenges and Coping in Palliative Care – Experiences of patients and family members. It is now available here.
She has other interesting article with relevance for the field of faith and health, published with her brother Peter Strang:
Existential pain–an entity, a provocation, or a challenge? (2004)
Questions posed to hospital chaplains by palliative care patients. (2002)
Spiritual needs as defined by Swedish nursing staff. (2002)
Her brother has long published in the field of palliative care with articles relating to existential concerns, see pubmed.com for more info.
Ph.d.-forsvar om kræftpatienters erfaring med etableret og alternativ behandling
March 15, 2010
Antropolog Anita Ulrich erhvervede sig ph.d.-graden d. 9. februar 2009 ved et offentligt forsvar på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. Anita Ulrich har i sit projekt undersøgt kræftpatienters erfaringer med etableret og alternativ behandling og betydningen for det oplevede sygdomsforløb. Projektet viser, at den etablerede kræftbehandling ikke i samme grad som visse former for alternativ behandling har rum for eksistentielle aspekter af sygdomsforløbet. Samtidigt viser projektet, at konkrete alternative behandlinger for kræftpatienter kan fungere som en form for spirituel praksis. For nogle patienter kan alternativ behandling på den måde give rum for, at troen kan udfoldes.
Afhandingen har titlen: Narrativ fleksibilitet i sygdomsforløb med kræft. Kræftpatienters fortællinger om etableret og alternativ behandling.
Eksemplarer af afhandlingen kan købes for kr. 150 pr. stk. inkl. forsendelse ved henvendelse til aulrich@health.sdu.dk
Netværket ønsker Anita et stort tillykke og god vind med forskningen fremover!
Ph.d.-forsvar om tro og alternativ behandling
February 9, 2010
Ph.d., can. psyk. Christina Gundgaard Pedersen forsvarede d. 5. februar 2010 ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, sin ph.d.-afhandling om tro, alternativ behandling og kræft.
Ud fra en undersøgelseskohorte på 3128 brystramte kvinder konkluderer Christina Gundgaard Pedersen, at jo mere troende man er, desto mere alternativ behandling bruger man.
Se mere i disse interviewartikler fra Kristeligt Dagblad med Christina Gundgaard Pedersen:
Forsker: tro og alternativ behandling går hånd i hånd
Troende-kraeftramte-kvinder-er-storforbrugere-af-alternativ-behandling
Følgende videnskabelige artikel af C. Pedersen, S. Christensen, A. Jensen, R. Zachariae kan desuden anskaffes her, (Prevalence, socio-demographic and clinical predictors of post-diagnostic utilisation of different types of complementary and alternative medicine (CAM) in a nationwide cohort of Danish women treated for primary breast cancer, European Journal of Cancer, Volume 45, Issue 18, Pages 3172-3181).
Fra Netværket ønskes der et stort tillykke til Christina og god vind med forskningen fremover!
Eksistentielle, religiøse og spirituelle orienteringer hos danske kræftpatienter i en sekulær kontekst: en kvalitativ undersøgelse inden for kræftrehabilitering
January 17, 2010
Religionshistoriker Elisabeth Assing Hvidt er pr. 1. marts 2010 indskrevet som ph.d.-studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Helbred, Menneske & Samfund, Syddansk Universitet. Hun undersøger ud fra en kvalitativ forskningsmetodik danske kræftpatienters eksistentielle, religiøse og spirituelle orienteringer i rehabilitering – se Abstract. Hovedvejleder på projektet er prof., ph.d. Helle Ploug Hansen, Helbred, Menneske & Samfund, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU. Medvejleder er lektor cand. theol. Hans Raun Iversen, Institut for Praktisk Teologi, Københavns Universitet og ekstern vejleder er prof., M.D. Harold G. Koenig, Duke University, North Carolina, USA.
Ph.d.-forsvar d. 1. marts 2010
January 17, 2010
Den 1. marts 2010 kl. 14.00 ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, præsenterer cand. scient. Majken Belusa sit ph.d.-forsvar: “Det gode liv – lykkes det? Kræftpatienters oplevelser hos behandlere, der arbejder med healing”.
Alle interesserede er velkomne til at overvære forsvaret.
Netværket ønsker Majken al mulig Held og Lykke!
Ny ph.d.-afhandling om københavnernes tro
October 21, 2009
Religionssociolog Ina Rosen har netop færdiggjort sin ph.d.-afhandling ved Lunds Universitet, der undersøger københavnernes forhold til tro og religion. Hun har interviewet 12 grupper med tre informanter i hver gruppe om deres religiøse ståsted. Data er samlet i bogen “Jeg er troende, men i hvert fald ikke religiøs.” Ina Rosens forskning viser, at de fleste af de københavnere hun har interviewet, erklærer sig for troende, men deres tro er individuel og subjektiv, og de erklærer ikke nogen tilknytning til en dogmatik eller kirkelig institution. Læs mere i artiklen i Kristeligt Dagblad.
Religionspsykologisk ph.d.-forelæsning
October 6, 2009
Ph.d., cand. psych., Peter la Cour holdt den 15. september 2009 sit ph.d.-forsvar på Københavns Universitet med titlen: “Elementer til en moderne, dansk religionspsykologi”. Peter la Cours afhandling var den første religionspsykologiske ph.d.-afhandling, der blev forsvaret i Danmark. Et stort tillykke til Peter la Cour!
Indholdet af afhandlingen udgøres af 10 allerede udgivne artikler og bogkapitler:
1. “Paa frugterne skal I kende det – ikke på rødderne”. Kort om religionspsykologiens historie. Psyke og Logos nr 2, 2007, s 649-674
2. “Jagten efter punkt nul, hvorfra verden kan beskrives. Om god og dårlig psykologisk videnskab med eksempler fra religionspsykologien” Psyke og Logos nr 1, 2008, s191-213
3. “Malum exclusum – Malum inclusum. To væsensforskellige forhold til det onde” Psyke og Logos, 2003, 24, 48-71
4. “Religion og attachment: En kritisk oversigt over teorier og empiriske fund” Psyke og Logos, 2003, 24, 759-77
5. “Konversion psykologisk set – klassisk og moderne – og klassisk igen” Kapitel i Dansk Konversionsforskning. Redaktion: Mogens Mogensen og John Damsager. Forlaget Univers 2007, s 194 – 224
6. “Religiøs modenhed set i forhold til tid og sundhed” Psyke og Logos, 2005, 26, 523-542
7. “Religion and survival in a secular region. A twenty year follow-up of 734 Danish adults born in 1914″ Peter la Cour, Kirsten Avlund og Kirsten Schultz Larsen. Social Science and Medicine 2006, 62, 1, 157-164
8. “Danskernes Gud i krise” Kapitel i bogen Gudstro i Danmark. Redaktører: Morten Højgaard og Hans Raun Iversen. Forlaget Anis. 2005
9. “Danske patienter intensiverer eksistentielle tanker og religiøst liv” Nadja Ausker, Peter la Cour, Christian Busch, Henning Nabe Nielsen, Lotte Petersen. Ugeskrift for Læger 2008, 170/21 s. 1828-33
10. “Existential and religious issues when admitted to hospital in a secular society: Patterns of change” Mental Health, Religion & Culture 2008, vol 11, s 769-782
Læs afhandlingen her eller køb den fra boghandlen på CSS (Center for Sundhed og Samfund, KU).
For at se powerpoint-præsentationen fra forelæsningen 15. september: PeterlaCour
Forholdet mellem tro og helbred blandt tvillinger i Danmark
May 12, 2009
Forholdet mellem tro og helbred
Et tværvidenskabeligt forskningsprojekt med anvendelse af det Danske Tvillingeregister
Baggrund og formål
Et nyt forskningsprojekt indenfor Netværk for Forskning i Tro og Helbred med start i 2009 ønskes forholdet mellem tro og helbred udforsket i samarbejde med Det Danske Tvillingeregister.
Formålet med dette forskningsprojekt er med anvendelse af Det Danske Tvillingeregister at udforske forholdet mellem tro, helbred og religiøs mestring af sygdom. Denne forskning har været et relativt overset emne i den danske sundhedsfaglige forskning. I de senere år er der imidlertid kommet øget fokus på feltet bl.a. inspireret af stigende international forskningsaktivitet. Flere sociologiske undersøgelser påviser, at ca. 65 % af den danske befolkning har en gudstro. Antallet af erklærede ateister ligger omkring 5 %. 57 % oplyser, at de undertiden beder en bøn, og 26 % anfører, at de beder hver dag. Selvom danskere er anderledes troende end fx den nordamerikanske befolkning, hvor langt flere end i Danmark går hyppigt i kirke, synagoge eller moske, er danskerne således ikke irreligiøse, men måske snarere troende på en anden og oftest mere privat måde.
International forskning har påvist sammenhænge mellem livskvalitet, religiøsitet og sygdomsrisiko, livslængde og mestring af sygdom (se nedenfor). Det vil således være oplagt interessant at undersøge lignende sammenhænge i Danmark og sammenligne danske og internationale forhold herom. Tvillingestudier egner sig i særlig grad til at udforske i hvilken grad religiøs prægning er betinget af individuelle forhold, opvækstbetingelser (miljø) og genetiske forhold (arv). Der findes kun meget begrænsede tvillingestudier om disse forhold, og det Danske Tvillingeregister er aldrig brugt til hertil. Det er dette forskningsprojekts formål at etablere forskningsbaseret og praksisrelevant viden på højeste internationale niveau om patienters eksistentielle og religiøse holdninger, behov og mestringspraksis. Overordnet er målet at belyse danske patienters eksistentielle og religiøse behov og styrke de sundhedsprofessionelles omsorgs- og støttekompetencer på området.
Den første survey om religiøse værdier og religiøs coping sendes til 11.500 tvillinger i september 2009. Data behandles i selve projektfasen, når finansiering er på plads, efterplanen fra januar 2010 til december 2013 i samarbejde med cand.scient.soc (og ph.d.-kandidat) Rikke Skovgaard Christensen, Lektor, theol.dr. Niels Christian Hvidt, prof., dr.med. Kaare Christensen og en biostatistiker fra Tvillingeregisteret. Målet er at følge op på resultater fra spørgeskemadelen med kvalitative tilgange.
Projektet indgår som en del af Holdnings- og værdiundersøgelsen 2009 om politiske og religiøse værdier på Det Danske Tvillingeregister (www.sdu.dk/dtr/vaerdier). Projektet er endvidere indfældet i Netværk for Forskning i Tro og Helbred (www.tro-helbred.org).
Forskningsspørgsmål
1. Religiøs tro og sygdomsrisiko. Er der en sammenhæng mellem helbred, religiøs tro og religiøs livsstil?
2. Religiøs tro og mestring af sygdom. Kan den religiøse tro indeholde ressourcer til håndtering af sygdom? I vor høj grad udgør de positive, henholdsvis negative ressourcer?
3. Individuelle faktorer, miljø og arv i religiøs prægning. Hvilke af følgende tre faktorer præger primært menneskers religiøsitet og især deres religiøst betingede mestring af sygdom: a) individuelle faktorer, herunder sygdomserfaringer, b) opvækstbetingelser (miljø), eller c) genetiske forhold (arv).
Religiøs forandring
April 4, 2008
Religionssociolog Nadja Ausker, Rigshospitalet, planlægger en kvalitativ opfølgning på undersøgelsen Syge danskeres tro og religiøse praksis i form af et PhD-projekt med henblik på at analysere danske patienters religiøsitet. Projektets titel er Religiøs forandring.
Kræft, eksistens og religiøs dimension
April 4, 2008
Teolog Christine Tind Johannessen-Henry arbejder på et PhD-projekt med titlen Kræft, eksistens og religiøs dimension. En undersøgelse af trosmåder associeret med livskvalitet blandt danske kræftpatienter. Tværfagligt forskningsprojekt mellem teologi og sundhedsvidenskab. PhD-projektet, der både anvender kvantitative og kvalitative metoder, udføres på Rehabiliteringscenter Dallund. Institutionelt er projektet indlejret i Det Teologiske Fakultet ved KU og Afdeling for Psykosocial Kræftforskning ved Kræftens Bekæmpelse.





