Værdier og tro blandt læger i Danmark
May 12, 2009
Indledning
Formålet med dette projekt er at udforske de værdier og trosforestillinger, der præger danske læger i deres professionelle virke og som mennesker. Det vil tage form som en landsdækkende survey blandt læger i Danmark indenfor samtlige lægespecialer. Vi vil undersøge følgende: 1. Hvilken betydning har værdier, holdninger og evt. tro for lægernes identitet og motivation og hvordan kan de være med til at skabe mening og indhold i lægegerningen. 2. Hvordan påvirker lægernes holdninger til patienternes eventuelle tro læge-patientforholdet. 3. Endelig vil vi undersøge hvilken betydning værdierne kan have for holdningen til og håndtering af etiske problemstillinger.
Projektet udgår fra Forskningsenheden Helbred, Menneske og Samfund samt Afdeling for Almen Medicin ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet og udføres i samarbejde mellem lektor, theol.dr. Niels Christian Hvidt, lektor, ph.d. Lars Bjerrum og cand.mag., ph.d.-kandidat Christian Balslev van Randwijk. Projektet er endvidere indfældet i Netværk for Forskning i Tro og Helbred (www.tro-helbred.org).
Baggrund
Projektet indskriver sig i forskningen omkring forholdet mellem tro og helbred, et forskningsfelt der længe har eksisteret i USA med en betydelig publikationsmængde, men som først nu er ved at blive etableret som et nyt strategisk forskningsfelt i Danmark. Der er tale om en primært patient-centreret forskning, der undersøger hvordan tro og religiøs livsførelse påvirker helbredet og livskvaliteten, og hvordan religiøs coping kan hjælpe nogle patienter med at håndtere livstruende sygdom. Til gengæld foreligger der særdeles begrænset forskningsbaseret viden om grundlaget for lægernes praksis og etik, herunder deres holdning til tro og religiøsitet, eller fravær af samme.
Motivation
Motivationen for at undersøge lægernes værdier og holdninger til religiøsitet/spiritualitet skal bl.a. findes i den omfattende amerikanske forskning og litteratur på området. Farr Curlin, fra The University of Chicago Medical Center, har udført en række kvantitative undersøgelser blandt amerikanske læger. 1. Lægernes egen motivation. 2. Kommunikation med patienter: Curlin har påvist at amerikanske lægers personlige religiøsitet har stor betydning for deres vejledning af, og kommunikation med, religiøse patienter, og at religiøse læger er mindre villige til at henvise patienter til en psykiater, end ikke-religiøse læger. og 3. Håndtering af etiske dilemmaer: Curlin har påvist, at mange amerikanske lægers personlige holdning til tro og/eller værdier er afgørende for, om de følte sig forpligtet på at gøre patienter opmærksomme på kontroversielle behandlingstiltag. Curlin har altså påvist at amerikanske lægers egen religiøse baggrund og tilgang til religion kan have stor indflydelse på den måde, de udfører deres arbejde på, og derfor er et vigtigt område at generere større viden på. Dette projekt vil derfor følge op på og videreudvikle Curlins arbejder i en dansk kontekst, og herunder sammenligne ligheder og forskelle mellem de to kulturkredse. Dette vil også foregå under hensyntagen til den spirende europæiske forskning i feltet. Her kan nævnes C. Sprung, H. H. Bülows et als undersøgelse af religions betydning for beslutningsprocesserne ved europæiske intensivafdelinger. De viser bl.a. at lægens eventuelle religiøse tilknytning har stor betydning for beslutninger om eksempelvis afbrydelse af livsforlængende behandling.
Forskningsspørgsmål
- Kan lægernes tro, værdier og holdninger spille en rolle i deres selvopfattelse og følelse af mening og motivation i lægegerningen?
- Kan lægernes holdninger til patienternes tro og værdier påvirke kommunikationen mellem lægerne og i læge-patientforholdet?
- Kan lægernes tro og værdier have indflydelse på deres håndtering af etiske problemstillinger?
Forholdet mellem tro og helbred blandt tvillinger i Danmark
May 12, 2009
Forholdet mellem tro og helbred
Et tværvidenskabeligt forskningsprojekt med anvendelse af det Danske Tvillingeregister
Baggrund og formål
Et nyt forskningsprojekt indenfor Netværk for Forskning i Tro og Helbred med start i 2009 ønskes forholdet mellem tro og helbred udforsket i samarbejde med Det Danske Tvillingeregister.
Formålet med dette forskningsprojekt er med anvendelse af Det Danske Tvillingeregister at udforske forholdet mellem tro, helbred og religiøs mestring af sygdom. Denne forskning har været et relativt overset emne i den danske sundhedsfaglige forskning. I de senere år er der imidlertid kommet øget fokus på feltet bl.a. inspireret af stigende international forskningsaktivitet. Flere sociologiske undersøgelser påviser, at ca. 65 % af den danske befolkning har en gudstro. Antallet af erklærede ateister ligger omkring 5 %. 57 % oplyser, at de undertiden beder en bøn, og 26 % anfører, at de beder hver dag. Selvom danskere er anderledes troende end fx den nordamerikanske befolkning, hvor langt flere end i Danmark går hyppigt i kirke, synagoge eller moske, er danskerne således ikke irreligiøse, men måske snarere troende på en anden og oftest mere privat måde.
International forskning har påvist sammenhænge mellem livskvalitet, religiøsitet og sygdomsrisiko, livslængde og mestring af sygdom (se nedenfor). Det vil således være oplagt interessant at undersøge lignende sammenhænge i Danmark og sammenligne danske og internationale forhold herom. Tvillingestudier egner sig i særlig grad til at udforske i hvilken grad religiøs prægning er betinget af individuelle forhold, opvækstbetingelser (miljø) og genetiske forhold (arv). Der findes kun meget begrænsede tvillingestudier om disse forhold, og det Danske Tvillingeregister er aldrig brugt til hertil. Det er dette forskningsprojekts formål at etablere forskningsbaseret og praksisrelevant viden på højeste internationale niveau om patienters eksistentielle og religiøse holdninger, behov og mestringspraksis. Overordnet er målet at belyse danske patienters eksistentielle og religiøse behov og styrke de sundhedsprofessionelles omsorgs- og støttekompetencer på området.
Den første survey om religiøse værdier og religiøs coping sendes til 11.500 tvillinger i september 2009. Data behandles i selve projektfasen, når finansiering er på plads, efterplanen fra januar 2010 til december 2013 i samarbejde med cand.scient.soc (og ph.d.-kandidat) Rikke Skovgaard Christensen, Lektor, theol.dr. Niels Christian Hvidt, prof., dr.med. Kaare Christensen og en biostatistiker fra Tvillingeregisteret. Målet er at følge op på resultater fra spørgeskemadelen med kvalitative tilgange.
Projektet indgår som en del af Holdnings- og værdiundersøgelsen 2009 om politiske og religiøse værdier på Det Danske Tvillingeregister (www.sdu.dk/dtr/vaerdier). Projektet er endvidere indfældet i Netværk for Forskning i Tro og Helbred (www.tro-helbred.org).
Forskningsspørgsmål
1. Religiøs tro og sygdomsrisiko. Er der en sammenhæng mellem helbred, religiøs tro og religiøs livsstil?
2. Religiøs tro og mestring af sygdom. Kan den religiøse tro indeholde ressourcer til håndtering af sygdom? I vor høj grad udgør de positive, henholdsvis negative ressourcer?
3. Individuelle faktorer, miljø og arv i religiøs prægning. Hvilke af følgende tre faktorer præger primært menneskers religiøsitet og især deres religiøst betingede mestring af sygdom: a) individuelle faktorer, herunder sygdomserfaringer, b) opvækstbetingelser (miljø), eller c) genetiske forhold (arv).
Risiko for kræft, myokardieinfarkt og psykiatrisk sygdom blandt medlemmer af danske religiøse trossamfund
April 4, 2008
Christoffer Johansen, Niels Christian Hvidt, Helle Ploug Hansen, Christine Tind Johannessen-Henry og andre samarbejdspartnere er aktuelt i færd med at etablere en kohorte af religiøst aktive danskere under projektet Risiko for kræft, myokardieinfarkt og psykiatrisk sygdom blandt medlemmer af danske religiøse trossamfund – en dansk kohorteundersøgelse. Formålet med kohorten, der efter planen skal udgøre 35.000 religiøst aktive danskere med mulighed for senere skandinavisk udvidelse, er at kunne udtrække data om livslængde og forskellige sygdomsrisici, især kræft, myokardieinfarkt og psykiatrisk sygdom.
Psykosociale faktorer for forløbet af brystkræft
April 4, 2008
I en landsdækkende kohorte på 3500 kvinder opereret for brystkræft, etableret af Bobby Zachariae, Søren Christensen og andre samarbejdspartnere, herunder Danish Breast Cancer Cooperative Group, der har til formål at undersøge betydningen af psykosociale faktorer for forløbet af brystkræft, har deltagerne bl.a. besvaret spørgsmål om religiøs tro, og sammenhænge mellem tro, psykisk og fysisk helbred samt tilbagefald og overlevelse vil blive undersøgt.
Syge danskeres tro og religiøse praksis
April 4, 2008
Religionspsykolog Peter La Cour, religionssociolog Nadja Ausker og sygehuspræsterne Christian Juul Busch, Henning Nabe-Nielsen og Lotte Mørk har på Rigshospitalet gennemført en survey-undersøgelse med anvendelse af spørgsmålene fra Den Europæiske Værdiundersøgelse. Svar-raten lå på over 50 %. Den netop afsluttede undersøgelse tyder på, at syge danskere er mere troende og har en højere grad af religiøs praksis end normalbefolkningen (abstract); (projektbeskrivelse).
Conference on Faith and Health in Secular Society 2010
