Religionspsykologisk center i Norge
October 21, 2009
Sygehuset Innlandet, Norge, har etableret Nordens første religionspsykologiske center. Det nystartede center har som opgave “å styrke den kliniske kompetansen i forholdet til religion, livssyn og eksistensielle spørsmål. Dette skal blant annet skje gjennom forskning, fagutvikling, undervisning og veiledning.” Se centrets hjemmeside her: www.religionspsykologi.no/
Centret har også et ph.d.-netværk, hvor religionspsykologer fra forskellige akademiske institutioner samt kommende ph.d.-stipendiater kan få faglig sparring.
Modum-Bad-klinikken Norge
October 21, 2009
Hjemmesiden for Modum Bad-klinikken og for Modum-Bad-Gordon Johnsens stiftelse er relevant at kigge på for netværkets medlemmer: www.modum-bad.no, idet klinikken og stiftelsen bl.a. initierer og huser konferencer og kurser med fokus på religionspsykologi, eksistentielle og religiøse temaer, bl.a. denne allerede afholdte nordiske konference.
Modum Bad Klinikken er oprettet i 1957 og er en landsdækkende institution for behandling af mennesker med psykiske lidelser. Klinikken har 127 patientpladser fordelt på seks afdelinger. En af afdelingerne er Vitaafdelingen, der behandler lidelser, der relaterer til eksistentielle og religiøse livstemaer.
Modum-Bad – Gordon Johnsens stiftelse er en privat institution, som er økumenisk og diakonal. Stiftelsens værdigrundlag er forankret i det kristne menneskesyn, som indebærer at mennesket er skabt med en absolut og uendelig værdi. Ligeværd, respekt og integritet og et helhedsligt syn på mennesket er bærende ideer.
Ny ph.d.-afhandling om københavnernes tro
October 21, 2009
Religionssociolog Ina Rosen har netop færdiggjort sin ph.d.-afhandling ved Lunds Universitet, der undersøger københavnernes forhold til tro og religion. Hun har interviewet 12 grupper med tre informanter i hver gruppe om deres religiøse ståsted. Data er samlet i bogen “Jeg er troende, men i hvert fald ikke religiøs.” Ina Rosens forskning viser, at de fleste af de københavnere hun har interviewet, erklærer sig for troende, men deres tro er individuel og subjektiv, og de erklærer ikke nogen tilknytning til en dogmatik eller kirkelig institution. Læs mere i artiklen i Kristeligt Dagblad.
Cancer patients’ existential concerns – Seminar 2
October 6, 2009
Kurset Cancer patients’ existential concerns – seminar 2 finder sted d. 29.-30. oktober 2009. Der er lukket for tilmelding til kurset, som indgår i Ph.d.-programmet i Humanistisk Sundhedsforskning.
| Kursusleder: Helle Ploug Hansen, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU, leder af Miljø for Humanistisk Kræftforskning (mifohuk). | |
|
The seminar focuses on cancer patients’ existential concerns, especially in relation to ethics and aesthetics. The central themes will be: patients’ ethical questions and dilemmas in relation to cancer treatment, rehabilitation and palliation, aesthetics in relation to for example hospital architecture, care, treatment, psychosocial interventions, food and communication. |
Ph.d.-programmets hjemmeside findes på følgende link.
Deltaljer om kurset kan læses her.
Religionspsykologisk ph.d.-forelæsning
October 6, 2009
Ph.d., cand. psych., Peter la Cour holdt den 15. september 2009 sit ph.d.-forsvar på Københavns Universitet med titlen: “Elementer til en moderne, dansk religionspsykologi”. Peter la Cours afhandling var den første religionspsykologiske ph.d.-afhandling, der blev forsvaret i Danmark. Et stort tillykke til Peter la Cour!
Indholdet af afhandlingen udgøres af 10 allerede udgivne artikler og bogkapitler:
1. “Paa frugterne skal I kende det – ikke på rødderne”. Kort om religionspsykologiens historie. Psyke og Logos nr 2, 2007, s 649-674
2. “Jagten efter punkt nul, hvorfra verden kan beskrives. Om god og dårlig psykologisk videnskab med eksempler fra religionspsykologien” Psyke og Logos nr 1, 2008, s191-213
3. “Malum exclusum – Malum inclusum. To væsensforskellige forhold til det onde” Psyke og Logos, 2003, 24, 48-71
4. “Religion og attachment: En kritisk oversigt over teorier og empiriske fund” Psyke og Logos, 2003, 24, 759-77
5. “Konversion psykologisk set – klassisk og moderne – og klassisk igen” Kapitel i Dansk Konversionsforskning. Redaktion: Mogens Mogensen og John Damsager. Forlaget Univers 2007, s 194 – 224
6. “Religiøs modenhed set i forhold til tid og sundhed” Psyke og Logos, 2005, 26, 523-542
7. “Religion and survival in a secular region. A twenty year follow-up of 734 Danish adults born in 1914″ Peter la Cour, Kirsten Avlund og Kirsten Schultz Larsen. Social Science and Medicine 2006, 62, 1, 157-164
8. “Danskernes Gud i krise” Kapitel i bogen Gudstro i Danmark. Redaktører: Morten Højgaard og Hans Raun Iversen. Forlaget Anis. 2005
9. “Danske patienter intensiverer eksistentielle tanker og religiøst liv” Nadja Ausker, Peter la Cour, Christian Busch, Henning Nabe Nielsen, Lotte Petersen. Ugeskrift for Læger 2008, 170/21 s. 1828-33
10. “Existential and religious issues when admitted to hospital in a secular society: Patterns of change” Mental Health, Religion & Culture 2008, vol 11, s 769-782
Læs afhandlingen her eller køb den fra boghandlen på CSS (Center for Sundhed og Samfund, KU).
For at se powerpoint-præsentationen fra forelæsningen 15. september: PeterlaCour





