Baggrund & motivation
I flere sociologiske undersøgelser bekræftes det, at ca. 65 % af den danske befolkning har en gudstro. Antallet af erklærede ateister ligger omkring 5 % [1]. 57 % oplyser, at de undertiden beder en bøn (en stigning fra 50 % i 1999) og 26 % anfører, at de beder hver dag [2]. Selvom danskere er anderledes troende end fx den amerikanske befolkning, hvor langt flere går i kirke, synagoge eller moske end i Danmark, er danskerne således ikke irreligiøse, men måske snarere religiøse på en anden, mere privat måde [1]. Eftersom international forskning har påvist sammenhænge mellem religiøsitet og nedsat sygdomsrisiko, øget livslængde og bedre mestring af sygdom, vil det være af interesse også at undersøge sammenhænge mellem tro og helbred i Danmark og herunder belyse eventuelle forskelle mellem danske og internationale forhold.
Relevansen af dansk forskning i sammenhænge mellem tro og helbred hænger sammen med flere forhold. Øget viden om danskeres tro og betydningen af denne i forbindelse med helbredsmæssige problemstillinger, eksempelvis livstruende sygdom, vil være relevant for patienter, pårørende og personalet i sundhedsvæsenet. Udforskning og formidling af viden om disse problemstillinger vil eksempelvis kunne bidrage til, at religiøse mennesker, der rammes af sygdom eller traumatiske oplevelser, vil møde større forståelse for deres religiøse og eksistentielle behov og kunne modtage mere kvalificeret støtte og forståelse fra såvel sundhedspersonale som fagfolk fra den religiøse sektor [3, 4, 5, 6]. En sådan udvikling skal ses i sammenhæng med det generelt øgede fokus på de mellemmenneskelige relationer i patientens møde med sundhedsvæsenet [7, 8]. Udvikling af kvalificeret indsigt og støtte i sundhedsvæsenet afhænger af dansk forskning af høj kvalitet indenfor feltet.
Dansk forskning i tro og helbred vil også kunne yde et væsentligt bidrag til den internationale forskning. Der er på internationalt plan kun begrænset viden om omfanget af og anvendelsen af religiøs mestring i sekulariserede samfund. Danmark kan karakteriseres som et sekulariseret samfund, hvor religiøsitet overvejende betragtes som en privatsag [9]. Internationale forskere indenfor feltet, f.eks. Kenneth Pargament har derfor tilkendegivet ønske om at medvirke i danske forskningsprojekter, fordi det sekulariserede danske samfund internationalt set giver muligheder for at få indblik i nye aspekter i sammenhængene mellem tro og helbred. Endelig skal det nævnes, at de senere års indvandring i Danmark, først og fremmest fra muslimske lande, har betydet, at sekularistiske og stærkt religiøse traditioner mødes og desværre sommetider konfronteres. Der er derfor særligt behov for forståelse for, hvordan mennesker af anden etnisk baggrund end den danske reagerer religiøst og anvender dette i mestringen, når de rammes af sygdom. Der findes ingen dansk, men righoldig international forskning herom [10, 11, 12].
Indtil for få år siden har der i Danmark imidlertid kun været begrænset opmærksomhed i relation til troens mulige betydning for forholdet mellem sygdom og helbred, f.eks. som beskyttende faktor mod sygdom og som ressource til mestring af livstruende sygdom. Kræftpatienter rapporterer således om en utilstrækkelig forståelse for og støtte omkring eksistentielle og religiøse forhold i deres møde med de sundhedsprofessionelle. Dette fremgår af resultaterne fra en stor danske survey-undersøgelse fra 2006, Kræftpatientens Verden. På spørgsmålet om kræftpatienter har “savnet nogen form for rådgivning, støtte, hjælp eller andet vedrørende åndelige, spirituelle eller religiøse overvejelser” svarede 18 %, at det havde været et problem og 13 procent at det ikke havde været optimalt [8:181].
International forskning i tro og helbred
Antallet af internationale videnskabelige artikler om trosrelaterede emner fra lægevidenskabelige og psykologiske tidsskrifter har været stadig stigende over de sidste årtier [13]. En søgning på artikler med søgeordet ”Spirituality” på PubMed i konsekutive tre-årige tidsrum gav følgende resultat: 1990-1993: 65 artikler, 94-97: 196 artikler, 98-01: 530 artikler, 02-05: 1364 artikler. Søgeordet ”Religion” giver en mere moderat, men dog vedholdende stigning, der er relativt større end væksten i antallet af publicerede sundhedsvidenskabelige artikler. Dette er et konkret udtryk for en omfattende og hastigst stigende forskningsaktivitet, som er beskrevet i en række antologier og review-artikler [14, 15, 16, 17, 18, 19, 20]. Forskningen har hidtil overvejende foregået indenfor den evidensbaserede medicin, først og fremmest epidemiologien, hvor man nu ligefrem taler om ”religionsepidemiologi” [21].
Samtidig udbydes der stadig flere kurser i spiritualitet og helbred ved amerikanske læreanstalter. I 1994 udbød således 17 af de 126 akkrediterede medicinske fakulteter i USA kurser i spiritualitet og helbred. I 1998 var tallet vokset til 39 og i 2004 til 84 fakulteter [22].
Den hidtidige internationale forskningsaktivitet i tro og helbred har primært fokuseret på to områder:
1. Sygdomsrisiko og livslængde. Forskningen indenfor dette område har primært været epidemiologiske studier, der har undersøgt troens betydning for sundhed, risiko for udvikling af både psykisk og somatisk sygdom, samt livslængde. De forholdsvis mange sammenlignelige undersøgelser tyder på, at tro af mange forskellige årsager kan udgøre en beskyttende faktor i forhold til udvikling af såvel psykiske som somatiske sygdomme [16, 18, 23]. De eksisterende undersøgelser peger først og fremmest på sundere livsstil, øget social støtte, og håbets betydning som forklarende mekanismer bag sammenhængene mellem tro og fysisk helbred.
2. Troens betydning for mestring af sygdom. Indenfor den religionssociologiske forskning i religiøs omvendelse er det en udbredt, evidensunderbygget antagelse, at omvendelse ofte sker i forbindelse med livskriser, fx provokeret af livstruende sygdom [24, 25, 26]. Både kvantitative survey-studier [20], kvalitative studier [27, 28, 29, 30] og teologiske analyser [31, 32, 33] har søgt at belyse den mulige positive betydning, som eksistentielle og religiøse faktorer kan tænkes at have for livskvalitet og mestring af psykiske og somatiske sygdomme. Positive religiøse coping-mønstre er fundet associeret med højnet livskvalitet, bedre psykologisk håndtering af kriser og øget livslængde [20, 34, 35, 36]. Den religiøse tro kan imidlertid også tænkes at kunne medføre uhensigtsmæssig mestring, også kaldet negativ religiøs coping. Dette kunne eksempelvis være tilfældet, hvis mennesker bærer på negative gudsbilleder (fx Gud som straffende dommer), der forbindes med destruktive sygdomsbilleder (fx sygdommen som straf) [37, 38, 39, 40].
Tre forhold synes særligt vigtige, når patienter har eksistentielle og religiøse overvejelser i forbindelse med mestring af alvorlig sygdom: 1. Analyser af sygdommens årsag (f.eks. ”Hvorfor blev jeg syg?”, ”Er det noget, jeg fortjener? En straf?”), 2. Forsøg på at skabe mening i den krisetilstand sygdommen og behandlingen indebærer (f.eks. ”Hvorfor lige mig og min familie?” ”Guds vilje?” ”Hvordan klarer jeg denne situation?”), og 3. Beslutninger om intervention, for det første patienters ønsker om eller afvisning af sundhedsfaglig behandling, og for det andet patienters egen komplementære religiøse intervention såsom bøn (f.eks. ”Hvad forbyder min tro mig at gøre?” (ex Jehovas Vidner). ”Hvad kan jeg selv gøre?”). På alle tre ovennævnte områder kan patienters religiøst betingede mestring af sygdommen udgøre såvel hensigtsmæssige som uhensigtsmæssige mønstre.
Dansk forskning i tro og helbred
Den begrænsede danske sundhedsfaglige opmærksomhed om forholdet mellem tro og helbred ses bl.a. ved, at der kun er publiceret to peer-reviewede danske undersøgelser om emnet: Den første undersøgelse viste, at 7. Dags Adventister i sammenligning med den danske gennemsnitsbefolkning har nedsat risiko for udvikling af kolonkræft, begrundet ved deres forbud mod alkoholindtag [41]. Undersøgelsens primære fokus var således risikoen ved alkoholforbrug, snarere end forholdet mellem tro og helbred. Den anden undersøgelse handlede om gudstro og livslængde og viste, at danskere, der gik i kirke, levede længere (kvinder 2,19 år og mænd 1,34 år) end danskere der ikke gjorde [42]. Der er tale om registerundersøgelser og der er hidtil hverken publiceret kvantitative eller kvalitative danske studier af danske patienters inddragelse af religiøse forhold i forbindelse med mestring af livstruende sygdom. Den danske forskning i sammenhænge mellem tro og helbred har således været beskeden, men der er nu etableret en række forskningsinitiativer på området. Se præsentation heraf.
Den igangværende danske forskning er foregået spredt, og det har skortet på videns- og erfaringsudveksling mellem forskerne. Det er baggrunden for etableringen af dette netværk i forskning indenfor tro og helbred i Danmark, hvis formåle det er at styrke samarbejde og udveksling af viden og erfaringer blandt de danske forskere under inddragelse af erfaringer fra etablerede udenlandske forskere indenfor feltet.
Referencer:
[1] Højsgaard MT, Raun Iversen H. Gudstro i Danmark. Frederiksberg: Anis 2005.
[2] Bejer KL, Epinion. Flere danskere beder en bøn. Kristeligt Dagblad. 2006 11.05.
[3] Miller WR. Integrating Spirituality into Treatment – Resources for Practitioners. Washington, DC: American Psychological Association 1999.
[4] Lomax JW, 2nd, Karff RS, McKenny GP. Ethical Considerations in the Integration of Religion and Psychotherapy: Three Perspectives. The Psychiatric Clinics of North America. 2002 Sep;25(3):547-59.
[5] Richards PS, Bergin AE. A Spiritual Strategy for Counseling and Psychotherapy. Washington, DC: American Psychological Association 1997.
[6] Wicks RJ, Parsons RD, Capps D. Clinical Handbook of Pastoral Counseling. New York: Paulist Press 1985.
[7] Amtsrådsforeningen, Handicapgrupper CfS, Sygeplejeråd D, Invalideorganisationer DS, Lægeforening DAD, al De. Patientens møde med sundhedsvæsenet – De mellemmenneskelige relationer – Anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Århus: Kvalitetsafdelingen i Århus Amt 2003.
[8] Grønvold M, C P, CR J, MT F, AT J, Kræftens Bekæmpelse. Kræftpatientens verden. En undersøgelse af hvad danske kræftpatienter har brug for. København: Kræftens Bekæmpelse 2006.
[9] Iversen HR. Secular Religion and Religious Secularism. Nordic Journal of Religion and Society. 2006;2:75-92.
[10] Moadel A, Morgan C, Fatone A, Grennan J, Carter J, Laruffa G, et al. Seeking Meaning and Hope: Self-Reported Spiritual and Existential Needs among an Ethnically-Diverse Cancer Patient Population. Psycho-Oncology. 1999;8(5):378-85.
[11] Tarakeshwar N, Hansen N, Kochman A, Sikkema KJ. Gender, Ethnicity and Spiritual Coping among Bereaved HIV-Positive Individuals. Mental Health, Religion & Culture. 2005;8(2):109-25.
[12] Fernando S. Mental Health in a Multi-Ethnic Society: A Multi-disciplinary Handbook. London: Routledge 1995.
[13] Hall DE, Koenig HG, Meador KG. Conceptualizing “Religion”. Perspectives in Biology and Medicine. 2004;47(3):386-401.
[14] Chatters LM. Religion and health: public health research and practice. Annu Rev Public Health. 2000;21:335-67.
[15] Townsend M, Kladder V, Mulligan T. Systematic Review of Clinical Trials Examining the Effects of Religion on Health. The Southern Medical Journal. 2002;95:1429.
[16] McCullough ME, Hoyt WT, Larson DB, Koenig HG, Thoresen C. Religious Involvement and Mortality: A Meta-Analytic Review. Health Psychology. 2000 May;19(3):211-22.
[17] Larson DB, Larson SS, Koenig HG. Mortality and Religion/Spirituality: A Brief Review of the Research. The Annals of Pharmacotherapy. 2002 Jun;36(6):1090-8.
[18] Koenig HG. Handbook of Religion and Mental Health. San Diego: Academic Press 1998.
[19] Koenig HG, McCullough ME, Larson DB. Handbook of Religion and Health. Oxford ; New York: Oxford University Press 2001.
[20] Ano GG, Vasconcelles EB. Religious Coping and Psychological Adjustment to Stress: A Meta-Analysis. Journal of clinical psychology. 2005;61(4):461-80.
[21] Levin JS. God, Faith, and Health – Exploring the Spirituality-Healing Connection. New York: J. Wiley 2001.
[22] Vi AHF, Barnett KG. Medical School Curricula in Spirituality and Medicine. JAMA : The Journal of the American Medical Association. 2004;291:2883.
[23] Blazer DG. Depression in Late Life: Review and Commentary. The Journals of Gerontology Series A, Biological Sciences and Medical Sciences. 2003 March 1, 2003;58(3):M249-65.
[24] Rambo LR. Understanding religious conversion. New Haven: Yale University Press 1993.
[25] Lofland J. Doomsday cult a study of conversion, proselyti zation, and maintenance of faith. Enl. ed. New York: Irvington 1977.
[26] Kox W, Meeus W, Hart H. Religious Conversion of Adolescents: Testing the Lofland and Stark Model of Religious Conversion. Sociological Analysis. 1991;52(3):227-40.
[27] Flannelly KJ, Weaver AJ, Costa KG. A Systematic Review of Religion and Spirituality in Three Palliative Care Journals, 1990-1999. Journal of Palliative Care. 2004 Spring;20(1):50-6.
[28] Ahmadi F. Culture, Religion and Spirituality in Coping: The Example of Cancer Patients in Sweden. Uppsala: Acta Universitatis Upsaliensis 2006.
[29] Hodge DR. Spiritual Assessment: A Review of Major Qualitative Methods and a New Framework for Assessing Spirituality. Social Work. 2001;46(3):203-14.
[30] Gall TL, Cornblat MW. Breast Cancer Survivors Give Voice: A Qualitative Analysis of Spiritual Factors in Long-Term Adjustment. Psycho-oncology. 2002;11(6):524.
[31] Droege TA. The Faith Factor in Healing. Philadelphia: Trinity Press 1991.
[32] Shuman JJ, Meador KG. Heal Thyself: Spirituality, Medicine, and the Distortion of Christianity. New York: Oxford University Press 2003.
[33] Porterfield A. Healing in the History of Christianity. New York: Oxford University Press 2005.
[34] Koenig HG, Larson DB, Larson SS. Religion and Coping with Serious Medical Illness. The Annals of Pharmacotherapy. 2001 Mar;35(3):352-9.
[35] Pargament. Religious Coping Methods as Predictors of Psychological, Physical and Spiritual Outcomes among Medically Ill Elderly Patients: A Two-year Longitudinal Study. Journal of Health Psychology. 2004;9(6):713.
[36] Pargament KI, Ensing DS, Falgout K, Olsen H, Reilly B, Haitsma KV, et al. God Help Me:(I): Religious Coping Efforts as Predictors of the Outcomes to Significant Negative Life Events. American Journal of Community Psychology. 1990;18(6):793-824.
[37] Fitchett G. Religious Struggle: Prevalence, Correlates and Mental Health Risks in Diabetic, Congestive Heart Failure, and Oncology Patients. The International Journal of Psychiatry in Medicine. 2004;34(2):179.
[38] Manning-Walsh J. Spiritual Struggle: Effect on Quality of Life and Life Satisfaction in Women With Breast Cancer. Journal of Holistic Nursing. 2005 June 1, 2005;23(2):120-40.
[39] Pargament KI, Koenig HG, Tarakeshwar N, Hahn J. Religious Struggle as a Predictor of Mortality among Medically Ill Elderly Patients: A 2-Year Longitudinal Study. Archives of Internal Medicine. 2001 August 13, 2001;161(15):1881-5.
[40] Pargament KI, Murray-Swank N, Magyar GM, Ano GG. Spiritual Struggle: A Phenomenon of Interest to Psychology and Religion. In: Miller WR, Delaney HD, eds. Judeo-Christian Perspectives on Psychology : Human Nature, Motivation, and Change. Washington, DC: American Psychological Association 2005:Chapter 13.
[41] Jensen OM. Cancer Risk among Danish Male Seventh-Day Adventists and other Temperance Society Members. Journal of the National Cancer Institute. 1983;70:1011-4.
[42] La Cour P, Avlund K, Schultz-Larsen K. Religion and Survival in a Secular Region. A Twenty Year Follow-Up of 734 Danish Adults Born in 1914. Social Science & Medicine. 2006;62(1):157-64.
Conference on Faith and Health in Secular Society 2010
